Projekter

Dramaskolen har været en del af følgende projekter:

Comedy forløb

2023 - 2023

Sted: Christianskirken

Et projekt hvor unge mellem 18 og 25 år, kan komme og lære comedy, som ender ud i en stand-up forestilling i Christianskirken i Lyngby. Forløbet tager udgangspunkt i nogle tekster fra biblen, som man drejer om til en 2023 version. Underviser Jakob Svendsen, vil tage de unge med på en spændende rejse. 

Lyngby-Taarbæk the musical

2022 - 2022

Sted: Templet

Lyngby-Taarbæk the musical var en fortælling, hvor vi fulgte 6 personer med hver deres baggrund. De går hver især og tumler med en ting. Hvordan er det at være ung i dagens Danmark? Hvordan er det at blive forelsket? Og hvordan forholder de unge sig til at blive voksne? Der er så mange ting man skal forholde sig til. Hvornår kan jeg bare være mig?

Unge Strunge tur/retur 

2020 - 2021

Sted: Teater Vestvolden

Unge Strunge tur/retur var en bus-teaterforestilling, der stopper på forskellige lokationer i Hvidovre, hvor en række historier og tableauer udfoldes.

Det er blandt andet steder, som havde en betydning på godt og ondt for digteren og bysbarnet Michael Strunge.

Men forestillingen er ikke en biografisk fortælling om Strunge, men snarere en rejse i byen. 

Den Kreative Dramaskole Glostrup

2019 - 2023

Sted: Glostrup Musikskole

Den Kreative Dramaskole i Glostrup blev stiftet i 2019. Den blev overtaget af Glostrup Musikskole i 2021. Som stadig kører i musikskolens regi.

Filmundervisning

2019 - 2021

Sted: Klauzdal

I løbet af to år kunne man gå til filmundervisning på dramaskolen i samarbejde med Klauzdal. Der blev lavet små forskellige kortfilm i løbet af de to år. 

Billeddrama

2018 - 2020

Sted: Herlev Billedskole

På Herlev BIlledskole kunne man gå til billeddrama, hvor man blandede de to kreative fag sammen. Der blev skabt en kortfilm med scenografi m.m.

USKIK "Tør du se dig selv i øjnene"

2018 - 2018

Sted: Herlev Billedskole

USKIK projektet "Tør du se dig selv i øjnene" var et projekt for unge i Herlev Kommune. Hvor de blandt andet fik lavet en spændende kortfilm og en fernisering på Herlev Teaterbios bagscene. 

Zangenbergs Teaters talenthold

2018 - 2019

Sted: Zangenbergs Teater

I løbet af 15 gange mødtes 12 kreative unge på Zangenbergs Teater og lavede fik undervisning i 2018 / 2019. Det endte ud i en improviseret forestilling i Herlev Medborgerhus. 

Herlev The musical

2017 - 2018

Sted: Klauzdal

Alle har problemer. Og det er netop pointen. Ingen er specielt uden for af lige den årsag, for de fleste har netop et eller andet at slås med i deres liv. Derfor bryder musicalen mange af de tabuer, der helt sikkert er. Den er tilmed også en meget lokal forestilling.